
En teknisk forklaring

Udnyt de mange muligheder
Droner er efterhånden blevet mere normalt at spotte i luften. Det er med god grund, for droner er et ekstremt nyttigt værktøj (når de bruges korrekt).
Der findes en masse dygtige dronepiloter derude, og i takt med teknologiens udvikling, skal der ikke mange mønter op ad lommen for at skaffe sig adgang til det store potentiale. Når det er sagt, har mange virksomheder indkøbt sig droner af selvsagte grund - en oplagt mulighed for optimering af forskellige processer. MEN vi støder igen og igen på virksomheder med droner, som mangler know-how samt ressourcer til at udnytte mulighederne. For skal man udover de flotte billeder og film, kræver det meget forståelse for udstyr, software, faldgruber og tilladelser m.m. før en flyvning lander der hvor det har reel værdi for virksomheden.
Hos Droners differentierer vi os i tekniske droneløsninger, som giver værdifulde resultater til en fair pris. Vi arbejder på begge sider af bordet, både anlægsentreprenører, arkitekter, rådgiver og bygherre. Det skaber en større enighed omkring bordet, når datagrundlaget for opmåling er ens hele vejen igennem.
Vores produkter defineres i termer som Ortofoto - Punksky - DEM - TIFF - 3D - Raster mv. Du har måske hørt om nogle af dem, og mange af disse termer overlapper også hinanden.
For nemheds skyld, deler vi det op i 2 kategorier:
Ortofoto
Ortofoto kender du også fra Google Maps. Altså et billede som vises oppefra og ned, og som er målfast. De ortofotos vi laver i Droners er op til 125 x bedre opløsning end det som vises på Google maps. Altså er der mulighed for at se et højt detaljeniveau. Det kan for eksempel være belægningstype, revner, inventar m.m.
Et ortofoto leveres typisk i filformat TIFF, eller det som generelt set kaldes raster-format - altså et billede indeholdende pixels.
TIFF filer har den fordel at de kan indeholde mere data end blot RGB i den enkelte pixel. Det er muligt at se overfladens koter, dette kaldes for en DTM (Digital Terræn Model).
Overordnet set er ortofotos en rasterfil, i formatet TIFF som kan vises i både RGB og DEM.
Punktsky
Punktskyen danner fundamentet for generering af 3D modeller og ortofotos. En punktsky består typisk af mange millioner punkter. Her er mulighed for udtræk af en masse forskelligartet data. Det kan være objekter som huse, biler, inventar og bevoksning, men også opmålinger af jorddepoters kubikmasse. Teknologien er i rivende udvikling, og vi kommer til at se en masse mere til punktskyer i fremtiden. Hos Droners bruger vi fotogrammetri til dannelse af punktskyer - men punktskyer kan også dannes ved brug af LiDAR teknologi (Laser). Det er for eksempel den teknologi som bruges til selvkørende biler, tog, fly og meget andet.
LiDAR på droner er også i rivende udvikling og er noget vi holder nøje øje med.
Eksempel på dronens potentiale
I videoen herunder har vi brugt dronen til at opmåle havbunden. Det viser hvor nyttigt et værktøj dronen er, når den udnyttes til fulde.